En pivskids bekendelser.

Jeg har været en pivskid i denne her weekend. Skulle have været på langtur i går lørdag, kiggede skævt på den ækle blæst der susede om hushjørnet og gik så i seng og sov 1½ time sidst på formiddagen i stedet for at få løbetøjet på. Lavede ikke en brik hele dagen ud over at tage tøserne på noget indkøb - feks fik vi kigget på briller til Yngstebarnet der følger Storebrors eksempel og er blevet nærsynet. Lige som deres mor. Så nu er vi blevet enige og der kan bestilles noget hun vil acceptere at gå med. Men det kom der jo ikke meget løbetræning ud af.
Så blev det søndag og det blæste stadig som ind i f..... Jeg gik rundt med nedadvendte forkælede mundvige og mumlede i skægget om vind og vejr og umuligheden i at løbe i sådan noget. Og skammede mig indeni fordi jeg godt vidste at det var noget pjat. For hvad hvis det nu blæser når jeg skal løbe marathon, ik'? For det kan jo godt være og det blæser altid inde i Helsinki fordi byen ligger ved havet. Og det kan også regne. Det bliver nok ikke frost for efter den 10. juni står der selv i almanakken at det er forbudt at blive frost - men indtil den dato kan vi faktisk ikke klage hvis det skulle blive snestorm. Tiden gik og på et tidspunkt kiggede jeg lidt på dette hersens GUCR som jeg synes er et helt facinerende løb. Og så kom jeg virkelig til at skamme mig - for derovre løber de i regn og blæst og jeg går her med mit luksuslegeme og synes ikke det er ideelt løbevejr.
Det satte noget fut i kroppen, tøjet kom på, rygsækken spændt på ryggen og jeg kom ud i vejret. Som viste sig ikke at være særlig blæsende, regnen var kun støv regn (bortset fra en enkelt byge) og benene ville gerne være med. Efter 21,5 km stoppede jeg på en tankstation og købte en Magnum is mens jeg tænkte over hvordan jeg skulle fortsætte. Jeg havde valget mellem at sige nok for i dag og derefter gå ca 3 km hjem eller at tage en tørn og løbe en ekstra runde på ca 6 km. Jeg indrømmer at jeg valgte den letteste løsning - HA vel gjorde jeg ej, jeg løb med isen i hånden og fik derved skrabet 27 km i hus. Tilfreds med min indsats sidder jeg nu i sofaen med et glas hvidvin og ved at jeg stærkt nærmer mig endnu en milepæl......