25 km langtur som billedbog

Her kommer fortællingen om en langtur på 25 km i billeder. Jeg har længe drømt om at løbe det antal kilometer - det har været sådan et magisk tal for mig. Og det var en smuk tur, også trættende men det hele værd. Jeg tillod mig at stoppe for at fotografere for at kunne dele indtrykkene for jeg føler mig priviligeret over at kunne løbe i så smukke omgivelser.

Her er skoven stadig lys og med mange løvtræer. Snart vil der være fuldt af bevoksning langs stien så man bliver kildet på benene når man løber forbi. Og endnu senere er her hindbær og skovjordbær i massevis.

Skoven bliver lidt tættere og granerne begynder at blande sig. Stien bliger mere kuperet - men det er kun begyndelsen.....

Her løber en magisk bæk, om et par uger er blåbærbuskene helt grønne og mørkegrønt mos dækker skovbunden omkring bækken.

Man får ikke helt fornemmelsen for stejlheden af denne bakke - man er nødt til at løbe op ad på tæer fordi det er umuligt at flekse foden nok til at træde helt ned. Og den er heller ikke så behagelig at løbe ned af. Dens brødre venter længere inde på ruten.

Her er jeg kommet ind til min elskede skovsø - Sorlampi, 3,5 km hjemmerfra. Der er omkring 8 sådanne søer lige i mit nærmeste område.

Læg mærke til denn klippe med en fordybning - der kan man sidde og studere søen, sole sig, kigge på nogen ænder og andre fulge, lytte til skovens lyde, tænke over verdenssituationen, læse en bog, spise medbragt mad eller tænde bål og grille pølser med børnene. Det er nemt at cykle herind når man er et mindre menneske og ejer af korte ben.

Lidt længere henne er der sørget for toilet for de værdigt trængende. Bare midt ude i ensomheden. Et das, naturligvis.

Der er også mose og de der karakteristiske svenske afskallede træer og bar klippe der hører til. Men som altså er finske i dette tilfælde.

Nu er jeg drejet ind i den del af skoven der hører til naturreservatet Nuxio. Der er ægte vildt og man kan godt fare lidt vild hvis man løber ind ad sidestierne.

Bevoksningen ændrer sig, bliver til tungere og tungere granskov. Brødrene Grimm's eventyr kunne godt være inspirerede af skoven her.

Her kunne man godt forestille sig alfer, nisser og trolde.

Mon ikke Rødhætte snart kommer vandrende henad denne sti?

Der kunne godt bo både jætter og kæmper i dette område. Eller er det elverfolket?

Jeg ved ikke hvorfor der er dette åndssvage filter på billedet - men man kan vist godt se at det er en laaang og sej bakke nedad. Som skal løbes opad igen hvis man vil hjem!

Det var vist denne her sti at Hans og Grete gik ind ad - dog uden ruteafmærkning.....

Lille rislende kilde med mos, nøkker og andre småvæsener.....

Og sådan kan man finde mange rydninger midt inde i skoven, gerne ved siden af en sø. Der er lidt overdækket siddeområde, grill og brænde som er hugget og til fri afbenyttelse. Der findes normalt også både aviser og tændstikker - det er dog sikrest at medbringe selv. Man efterlader naturligvis området rent og pænt så de næste også nyder godt af det. Det har vist sig at være en velsignelse når man er langt ude i skoven og det begynder at regne.......

Er der nogen der vil med på løbetur?