mandag den 16. maj 2011

25 km langtur i ord

Læsere der ikke er så interesserede i løb, kan hoppe videre til næste indlæg som er en billedbeskrivelse af min sidste langtur.
Det kan altså være dyrt at hente startnummer. Men alligevel godt betale sig. Jeg har længe ledt efter en form for løberygsæk der opfylder mine behov uden at være for stor. Det vil sige med væske, plads til noget spiseligt, mobiltelefon, togkort, penge og id. Og lidt toiletpapir - her eksperimenteres nemlig og det kan som bekendt få katastrofale følger.....
Denne rygsæk Camelbak havde jeg kigget på flere gange i en butik og syntes at den var lidt pebret i prisen - så da den var over hundrede kroner billigere på expo'en kunne jeg ikke stå for den. Efter at have konsulteret Konsulen, som blev smækfornærmet fordi jeg spurgte ham "om lov" - han mener nemlig at så længe jeg løber som jeg gør må jeg også fortjene udstyr - inden for rimelighedernes grænse naturligvis.

Et af mine mål har været at løbe 25 km, et tal der har indeholdt magi for mig og som jeg har glædet mig meget til at komme til. I lørdags blev min camelback så afprøvet på en rute jeg var nødt til at lægge i skoven fordi det blæste med stormstyrke, der er næsten læ hele vejen men til gengæld er ruten meget kuperet. Jeg hader blæst, så hellere lide med bakkerne.

Det blev til en helt fantstisk tur - brugte en del tid på at tage billeder men jeg vil så gerne dele den pragtfulde natur med andre løbere som garanteret vil forstå hvorfor man bliver totalt hooked på at løbe heroppe.
Der er også mange ting der skulle afprøves når jeg var ude med mig selv så længe, for fra nu af bliver langturene bare længere og længere så der skal læres nogen helt basale ting.
Indstilling af rygsækken: Der er to remme til at spænde, den ene over brystet og kan flyttes op eller ned alt efter brystmål og den anden i livet. Rygsækken sidder helt tæt og fast uden at flytte sig eller gnide nogen steder, vægten var faktisk behageligere fordelt end med et løbebælte.
Væske: Jeg afmålte en liter og havde lidt tilbage da jeg kom hjem. Skulle ikke tisse undervejs, så jeg har vist ikke fået drukket helt nok. Det er supernemt at drikke fra den lange tube som sidder over højre skulder i en holder så den ikke generer. Det skvulper og larmer frygteligt når man løber og jeg følte mig lidt fjollet i begyndelsen når jeg nødte nogen - men man lærer jo at ignorere den slags følelser.
Energi: Jeg er nødt til urgently at finde alternativ til gels. Jeg havde en med som var opløst i vand i håb om at jeg ville kunne få den ned, jeg delte den i to omgange men det vendte sig i maven og jeg var lige ved at kaste op da jeg drak det. Faktisk får jeg kvalme bare af at tænke på dem! Jeg har prøvet forskellige slags men det er bare ikke rigtig til at få ned. Hvis der er nogen med ideer om energi-bar eller andet vil jeg gerne høre om det.
Mental styrke: For at få turen lang nok, var jeg nødt til at løbe dele af den tre gange - rekord for mig fordi jeg helst vil løbe uden at skulle hjem samme vej og da slet ikke repetere ruten. Så der kom første del af selvovertalelse. Som sagt er ruten meget bakket - seje, stejle, bratte, glatte - you name it. Og der er fandeme mange af dem. Det gør ikke så meget når jeg løber kortere ture , men efter 15 km gad jeg faktisk ikke se flere af dem fordi jeg vidste hvor mange der stadig ventede forude. Derfor kunne skovens dyr observere en løber der stod for foden af en bakke og diskuterede højlydt med sig selv og en flok træer om hun ville eller ikke ville løbe op ad bakken, for hvis ikke kunne hun lige så godt bare gå hjem og glemme alt om marathon drømmene. Jeg fik nogen ordentlige skideballer af et par grantræer der ikke gad se på sådan noget vægelsind....... Det ville have været nogenlunde lige så hurtigt at gå op, men den mentale sejr jeg fik fordi jeg gennemførte at løbe op af hver eneste bakke er al det sure slid værd.
Jeg synes jeg havde en dejlig tur selv om jeg var træt. De sidste par kilometer blev løbet på viljen og på stædigheden - for jeg ville bare! Det er længe at være ude og det er meget alene - men sikke jeg nyder det. Og jeg var da ude at løbe intervaller i går mandag, så der må være en del flere kræfter tilbage......

4 kommentarer:

  1. Dejligt du nåede de magiske 25 km intet er så godt som at nå sine mål...
    Fint med din camel back min minder om den.
    Angående gel har jeg lidt samme problem, har så svært ved at få dem ned.
    Er dog gået over til HIGH 5 ISO gel de er osse med vand, men jeg får dem da ned.
    Super sejt løbet :-)
    Knus

    SvarSlet
  2. Selvom jeg ikke er interesseret i løb, har jeg da læst det hele :-) Jeg har også set turen i billeder. En skøn natur, som vi også er så heldig at være omsluttet af her hvor vi bor. Jeg vil gerne vandre hele turen. Det ved jeg nemlig at jeg kan :-)

    SvarSlet
  3. Jeg er så imponeret over din ildhu. Du sætter din vilje ind og gør. Ikke så meget p.. her. Meget flot, at du nåede dine magiske 25 km. Det må give et boost.
    Og jeg nyder altså at læse dine beretninger om turene i de finske skove. Eller på landevejene.
    Knus og god St. Bededag. Hvis I har det derovre...

    SvarSlet
  4. Hej Kirsten
    Allerførst tillykke med en flot klaret langtur og så i meget kuperet terræn - det er sørme flot!! Smukke, smukke billeder - det er da en pragtfuld natur du har lige udenfor din hoveddør.
    Ang. gels - jeg har samme oplevelse som dig, det fungerer bare ikke, jeg kan ikke få det klamme stads ned. Jeg har i stedet afprøvet forskellige energidrikke og fundet ud af at min mave accepterer dem helt fint, når bare de ikke er for stærke. Til løb drikker jeg derfor det som der serveres og slipper for selv at løbe med noget ekstra vægt rundt på ruten. Indtil nu er det gået fint, jeg har fået energi nok til ikke at gå død og maven har ikke brokket sig. Til marathon har jeg drukket 1 bæger energidrik og 1 bæger vand ved hvert depot, faktisk hele vejen fra start til mål.
    Knus Gitte

    SvarSlet