Det føles som om hende her har exporteret alle sine millioner bananfluer nede i min mave hvor de danser samba og svipper champagnepropper i lystigt tempo.
Puha, det er slemt.Men jeg ved af erfaring at sådan vil jeg nu have det i de kommende dage og så falder jeg helt ned på lørdag når det gælder. Al den snak der bliver i løbet af ugen omkring løbet - venner skal orienteres om rute og tider hvor de kan forvente at studere mig men de klapper og hepper højlydt - gør at det hele bliver uhyggelig virkeligt lige nu. LIGE OM LIDT.
Til gengæld giver det også anledning til at sørge for at alt udstyret er klart, at strategierne er gennemtænkte, at DET VÆRSTE DER KAN SKE bliver tænkt over og accepteret. Det værste ville være ikke at starte overhovedet - og det er ikke på min agenda. Så den kan jeg allerede så en streg over. Det næstværste ville være ikke at gennemføre - det er heller ikke noget der er på agendaen for så må jeg bare gå. Så det må komme frem til at det værste der kan ske ville være at måtte gå for meget efter min smag (planlægger sådan set at løbe hele vejen...) - og det er da ikke så slemt, jeg ville i hvertfald ikke være den første i historien der havde måttet gribe til den udvej.
Det giver også plads til glæden og forventningen - som er de to vigtigste faktorer der skal være på plads. De to kæmper i øjeblikket med nervøsiteten og en lille skræk, målet er at forholdet skal være 80/20:
80% glæde og forventning
20% nervøsitet og skræk - de giver lige lidt brugbar adrenalin samt respekt for hvad der venter.
Det er altså lidt (MEGET) spændende hvordan det går. Jeg glæder mig meget til at høre om det og om du fik styr på bananflue-farmen i maven!!
SvarSletÅhr ja hvor jeg husker hvordan det var...Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine følelser - det er næsten som at være der igen. Men spændende det er det jo - og jeg glæder mig sådan til at læse om dit løb!! Jeg synes det er fint at du ikke sætter tidsmål for dit løb - det er jo bare så svært at gisne om første gang. Husk nu at nyde løbet og suge til dig af stemningen - for der er jo kun en første gang ;-). Pøj pøj med det - jeg vil sende god løbeenergi til dine ben hele dagen :-).
SvarSletKnus Gitte
Det er bare SÅ pratisk, at kunne tage premiere nerverne i dagene før, og så vare roligt til selve løbet. Min erfaring er også, at hvis jeg har været for rolig op til en præstation, så bliver udførelsen noget slatten.
SvarSletDet måske lige før, at du kan nyde den nervøse energi?
Læger gerne fluer til så værdigt et formål.
Og glæder mig også til at høre mere :-D
Kære Kirsten
SvarSletDet lyder som en god plan. Det er måske den, som i sidste ende giver dig roen på selve dagen?
Held og lykke og masser af medvind. Krydser alt, som krydses kan og sender dig masser af energi lørdag.
Glæder mig til at læse om din tur. ;-)
Knus
Det er nok noget med at nerverne jeg har før et eller andet - det kan også være eksamen o.l. - er fordi jeg egentlig stadig kan nå at bakke ud af det hele, der er altså en form for beslutning der skal tages igen og igen om at jeg gør det jeg nu skal. Når man så står i selve situationen er der ingen vej tilbage og så behøver man ikke at være så nervøs, selvfølgelig er der lidt bananfluer i selve start-øjeblikket men det værste vil være overstået.
SvarSletTak for krydsede legemsdele - dem vil der nok blive brug for :-)