Principper brydes......

Der står altid at man ikke skal prøve noget nyt i den sidste tid før et marathonløb. Altså ikke noget med at spise mærkelige ting eller lave underlige strækøvelser og krumspring, for så kan det gå gruelig galt.
Så jeg har levet efter et frygteligt diciplineret program i de sidste måneder. Spist på klokkeslet, spist så sundt så jeg kunne gå i kloster af bar asketiske principper, drukket meget (nej, ikke alkohol...), sovet de timer man skal. Røvsygt vil man nok kunne kalde det. Heldigvis kan jeg gøre den slags uden at involvere andre omkring mig eller tale om det - så der er ingen der har lidt overlast. Andre end mig selv.

Det værste er at man bliver så vant til det, at det bliver en integreret vane i ens hverdag og man slet ikke kan lade være. Uhyggeligt hvor selvfølgeligt man ignorerer lysten til noget usundt og bare lader som ingenting.

Nå, man har vel har principper for at bryde dem.

Og det er helt anbefalet at spise lidt mere i tiden op til løbet. Siger dem der ved noget om at løbe marathon. Og jeg hører altid efter de kloge.

Denne uge har indeholdt lidt mere sandwich til frokost. Lidt chips i søndags. Lidt chokolade i mandags.

I går aftes gik jeg så helt over stregen. Af mange forskellige grunde endte vi med at gå ud at spise hele familien på en restaurant hvor vi har været nogen gange (vigtigste grund at Konsulen var så stjernearrig over noget på arbejde at han bare måtte ud og se verden - hvilket jo er helt fint så længe han tager hele familien med...) . Specielt fordi det på den restaurant lykkes at finde noget som alle kan lide, Yngstebarnet er så kræsen at vi kan have svært ved at finde løsninger på det hvis vi er ude.

Og det helt uhørte skete - Kong Mor, hører du efter???? - jeg delte et fedt stykke chokoladekage med min datter til dessert!!!! Magen til udskejelse skal man lede længe efter, specielt fordi jeg normalt overhovedet ikke bryder mig om den slags. Men pludselig og uforklarligt havde jeg en enorm trang til lige præcis den kage. Mon kroppen ved noget jeg ikke ved om hvad der venter forude????

Det var hver eneste kalorie værd og jeg er overbevist om at jeg vil løbe ti gange bedre på lørdag takket være den chokoladebombe. Men der skal den onde lyneme gå lang tid før jeg vil være i stand til at inhalere den slags igen - det er altså stadig ikke min yndlingsspise.

Forresten, har jeg fortalt at jeg skal have 40 mennesker til hjemmelavet buffet-middag på mandag, to dage efter jeg har løbet marathon? Krydser fingre for at jeg kan stå på benene på søndag for der skal jeg altså lave mad, det har jeg selv lovet Konsulen.......