torsdag den 1. december 2011

At hoppe i vinterfælden med begge (behårede) ben

I går morges fulgte jeg min søn til lufthavnsbussen. Han skulle flyve til Paris (den heldige lille skid) for at deltage i noget der hedder Model United Nations Generalforsamling hvor man mødes med andre internationale skoler fra Europa og diskuterer forskellige politisk emner. Hans skole skal repræsentere Pakistan og det skal nok blive interessant. Her i formiddags tikkede et billede af Eiffeltårnet ind på min mobil - håber at han får set en masse i dag.

Efter arbejde skulle jeg vente på yngste datters hip-hop time og hvad er så bedre end lige at tage en løbetræning på hamsterhjulet? Det er længe siden jeg har løbet på bånd, vejret er jo så behageligt at jeg kan løbe udendørs uden problemer. Men jeg fik løbet 7,5 kedelige kilometer på båndet - selv om det er hvileuge tog jeg nogen tempointervaller og det var en god følelse. Selv om det var indendørs. Puha, når jeg tænker på hvor meget sne vi havde sidste år på denne tid, så føler jeg mig priviligeret!

Og da jeg stod der i omklædningsrummet var det at jeg opdagede at jeg havde gjort det igen. Kastet mig lige på hovedet ned i vinterfælden. Igen.

Vinterfælden? Det er det der sted hvor man ikke får barberet sine ben fordi man alligevel har lange bukser på konstant, og man derfor kan lave fletninger på sine ben hvis man rigtig skal gøre sig fin. Oh skræk og rædsel, det samme kan gøre sig gældene i ens armhuler - derfra kommer lyden af jungletrommer. Der hvor neglelak på tæerne enten er nogen afskallede rester fra august måned eller bare totalt ikke-eksisterende. Og der hvor huden på skinnebenene kan sammenlignes med en skællene på en python slanges ham.

I mit tilfælde også tilsat løbernegle.

For de uindviede i løbningens rædsler kan jeg oplyse at løbetræning over mange kilometer tager sin told på ens tånegle - enten bliver de cyanidblå eller også falder de af efter et stykke tid. Ind i mellem begge dele. Eller man har negle på forskellige stadier. Ikke nødvendigvis alle sammen, men I har vist fået idéen. Det er absolut noget man som løber kan være stolt af, lidt som at få et eller andet bæltespænde i brydning - men kønt er det selvfølgelig ikke at se på for andre. Faktisk er det noget der kan få folk til først at stirre rædselslagent på ens tæer, derefter på ens ansigt og derefter vende sig bort i afsky. Så jeg plejer for en god ordens skyld at dække mine forskellige tånegle med et godt lag neglelak når jeg nu skal stå der og stritte splitterfornøjet sammen med en flok uskyldige finner som jeg ikke kan kommunikere med.

Som sagt er det længe siden jeg har været i træningscenteret og det kunne ses på min vintertilstand. Selv om vi kun er i begyndelsen af vinteren og det ikke engang er ægte fimbulvinter endnu. For så er man lidt mere undskyldt.
Så jeg skal vist have et 10.000 km eftersyn i weekenden.....

8 kommentarer:

  1. Takker for de stygge billeder af tånegle, der kom frem på min indre skærm.

    Og takker også for påmindelsen om at der skal luges og trimmes hist og her!! ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg må have checket mine ben.....

    SvarSlet
  3. Kong Mor, jeg syntes ikke at jeg kan stå tilbage for dine snotindlæg ;-)

    SvarSlet
  4. Uden sammenligning det mest uhyggelige blogindlæg jeg nogensinde har læst, Kirsten! (Og det selvom jeg højst sandsynlig har mere hår på benene og under armene, end du - forhåbentlig - selv i den længste vinter kan nå at dyrke)... :D

    SvarSlet
  5. Jeg er også rystet i min grundvold, og for straks ud i badekarret bevæbnet med høvl og klipper, da jeg havde læst dette indlæg :o) Tak for påmindelsen, forresten...

    SvarSlet
  6. Epilator! Den redder dagen på kort tid :-)
    //Louise T.

    SvarSlet
  7. Tihi, sikke nogle billeder dit indlæg kan give :-). Jeg går nu til svømning om vinteren, så det giver ikke plads til den store forskel på sommer og vinterbehåring her - men mon ikke mange deler den mindre opmærksomhed på diverse områder af kroppen når tøjet dækker det meste ;-).
    Mon dine løbesko er for små? Jeg har aldrig fået blå negle af at løbe, men mine løbesko er også et nummer større end mine almindelige sko. Jeg har dog været den smertefulde tur igennem med blodfyldte negle efter en lang bjergvandretur, hvor jeg åbenbart ikke havde snørret skoene ordentligt på nedturen. Avs....
    Knus Gitte

    SvarSlet
  8. Ahem. Stof (uld) til eftertanke ...

    SvarSlet