torsdag den 7. juli 2011

Morgenløber???

Min yndlingskat Garfield sagde engang at hvis otte timers søvn ikke er nok, så må man tage natten til hjælp.
Jeg har fået det sådan at hvis ikke der er nok timer i løbet af dagen til at nå min løbetræning, så må jeg tage natten til hjælp. For at kunne få trænet til det der vi ved nok.....

Så i morges stod jeg op kl 05 - havde været nok forudseende til at stille vækkeuret så langt væk at jeg var nødt til at stå ud af sengen for at slukke det. For så vil det aldrig ske at jeg bare slukker og overbeviser mig selv om at jeg kan løbe senere.
I løbet af 20 minutter var jeg ude i den smukkeste sommermorgen, luften var frisk og kølig, solen skinnede og fuglene sang. Helt perfekt scenario. Det eneste der ikke helt var med på idéen var min krop, den var tung og ikke særlig vågen.
Alligevel fik jeg løbet den planlagte distance efter programmet, 11 km og så har jeg resten af dagen til de ting der ville have været i vejen for træning.

Om jeg gør det igen? Altså, jeg er typen der er lysvågen så snart jeg er ude af sengen og jeg kan godt lide at komme op om morgenen. Det er dejligt og praktisk at have træningen "overstået". Og sådan en sommer morgen er sådan set det hele værd. Om min krop - som er udpræget eftermiddags/aften løber - kan dresseres til at blive morgenløber, det ved jeg ikke. Kan heller ikke helt se mig selv i den situation en vintermorgen i 15 graders frost.
Men hvis jeg har kunnet lære at spise morgenmad, så kan jeg måske også lære at løbe om morgenen?

5 kommentarer:

  1. Spændende om du kan vende din krop til, at kunne præsterere så tidligt på dagen? Jeg har også forsøgt mig med løb om morgenen, da det vil passe rigtig godt ind i min dag. Men kroppen fungerer bare overhovedet ikke og det er en træls oplevelse hver gang. Men måske kan kroppen vendes til det?

    SvarSlet
  2. Jeg kan godt lide at løbe om morgenen, MEN det er et faktum at kroppen ikke præsterer på samme niveau. Den skal lige i gang og hvis man ikke har tanket ordenligt op, aftenen før eller lige inden, så melder det sig hurtigt.

    Som min situation er, har jeg besluttet mig for korte morgenture her de næste par måneder, i hvert fald hvis vejret er varmt (og det er det lige nu). Mit bækken kan ikke med de lange ture, til gengæld føler jeg virkelig at jeg bliver smidigere og stærkere, når jeg løber små ture og bruger tid på øvelser og udstrækning bagefter. Tror at jeg så er klar til længere ture igen til efteråret! ;) Og så svømmes dér jo også, har lige været afsted igen.

    Spændt på om du vænner dig til at løbe om morgenen og endda bliver glad for det. Der er jo egentlig mange fordele ved det!

    Knus

    SvarSlet
  3. zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz
    hvordan gør du det?
    Jeg kan sagtens stå op tidligt - men jeg er bestemt ikke spiselig før 1-1½ time efter jeg er stået SÅ tidligt op.

    SvarSlet
  4. Jeg indrømmer blankt at jeg udelukkende stod så tidligt op for at løbe inden arbejde - absolut ikke fordi jeg synes det er morsomt. Og selv om det var fantastisk at være ude i naturen på den tid af dagen så tror jeg ikke jeg bliver morgenløber for alvor. Tror simpelthen ikke at kroppen er vågen og klar til fysiske udfordringer, og det er ikke sjovt hvis løbet bliver til et nederlag hver gang. Det kan godt være at det vil fungere i weekender at stå tidligt op men så må der gå et par timer før jeg løber - og maden er fordøjet. Jeg er enormt følsom i maven og kan slet ikke løbe hvis der ikke er gået et par timer fra sidste måltid. For mig fungerer det bedst eftermiddag eller endda hen på aftenen - og da er lyset også smukt. Så Kong Mor, bare rolig, jeg spiste ikke kl 05 - det er heller ikke lige min kop te så tidligt......

    SvarSlet
  5. Jeg gjorde det i mange år, mens jeg boede alene med mine tre børn. Ellers kunne jeg ikke løbe. Jeg stod monstertidligt op og løb - og kom tilbage og vækkede ungerne med morgenmad. Det fungerede rigtig fint. Men nu gør jeg det ikke så tit.

    SvarSlet