tirsdag den 4. juni 2013

Så for fremtiden holder jeg mit til salt-agurker

Det var hyggeligt at der stadig er læsere tilstede - tak for at I holdt ud!!
Det blev jeg meget glad for at se!

Jeg hører til de løbere der sveder ret meget salt. Vi udskiller vel alle sammen salt i visse grader når vi sveder, jeg føler bare at jeg gør det bare ret meget mere end de fleste.
På den måde at ikke alene svider mine øjne som tusind nåle når sveden render ned og jeg smager som en mundfuld af det Døde Hav - jeg har også store salt aflejringer i ansigtet, på kroppen og ligner en zebra med mit hvidstribede løbetøj.

Kunne nok godt minde nogen om en genopstanden Lots hustru.

Det er egentlig lidt vigtigt at få de mistede elektrolytter tilbage, indtil nu har jeg dog ikke gjort noget som helst ved sagen. Bare svedt salt. Og følt mig så underlig tørstig efter specielt de lange ture, men ikke kunnet få nok ved bare at drikke vand - har haft et behov for noget at drikke et eller andet "med noget i".

Der er grænser hvor fikst det er at slukke den anderledes tørst i øller - selv om jeg har prøvet. Det var super dejligt og gav lige hvad jeg havde brug for. Oven i købet blev jeg også i vældig godt humør.

Sportsdrikke af forskellige slags er jeg ikke vild med. Jeg har et problem med søde sager i det hele taget og specielt når jeg løber (kvalme i fjerde grad lige med det samme) og så er der det med maven. Katastrofe, siger jeg bare. Tør slet ikke bevæge mig derud igen. Så jeg plejer at holde mig til vand. Og lidt banan. Alt for lidt af det der energi i det hele taget. Der er lidt at arbejde med, er begyndt at blive så forbandet sulten når jeg løber langt - som vel er et fremskridt i stedet for at få kvalme. Pizza er bare lidt besværlige at have i lommen.

Nå, jeg skulle ude på ugens anden langtur i søndags. 3 x en runde hvor jeg kunne komme forbi hjemmet og lige bruge toilet, drikke og spise, så slap jeg for at sløbe rundt på noget. Derudover giver det mig en mental booster ikke at være langt væk, så føles 30 km ikke helt så hårdt. På den anden side er det hårdt at løbe den samme rute igen og igen.Da jeg 6. gang kom forbi en gruppe pic-nic'ere gloede de ærlig talt lidt underligt på mig. Jeg træner i øjeblikket om aftenen fra ved 18-tiden for det er start tidspunktet for næste marathon, og det kan faktisk godt være lidt sejt at skulle ud i flere timer når de andre skal til at holde hyggeaften i 25 graders aftenvarme.....

Efter at have læst lidt forskellige steder (som jeg plejer) og rådført mig lidt (som jeg også plejer) drak jeg 1/3 appelsin juice + 3/4 danskvand hver ca. 3,5 km, spiste 1/2 banan i alt (ja ja ja, det er alt alt for lidt!) og så det kloge: Salt agurker. De to ting gav faktisk en anden følelse, og jeg følte mig bedre tilpas (at jeg så løb småbøvsende rundt på skovstierne er en anden ting). Det ville nok have været endnu bedre hvis jeg havde fået lidt flere kalorier indenbords, men det er anden sag. Jeg følte heller ikke den hysteriske tørst bagefter. Der er også altid salt-agurker i depoterne her i Finland under løb.
Så langt så godt.

For nu fik jeg årets mest geniale idé igår, mandag.
Lakrids. Masser af lakrids.
Det må jo været svaret på hvordan jeg bør sørge for et vist saltinhold i min mad som anbefales i forskellige artikler.
Min antipati for søde sager gælder nemlig ikke lakrids og Matadormix. Det kan jeg inhalere store mængder af på en gang. Det er adgangskort for besøg hos mig i udlandet - borset fra heroppe hvor det kan købes i lige så store mængder jeg måtte ønske. Et mægtig venligsindet land.

Er der noget Finnerne kan, så er det noget med lakrids. Alle vegne. Over det hele.
Så det var jo bare at investere i en ordentlig stang salmiak lakrids og gå i gang. Mums.
XXL størrelse. Intet mindre! Grundighed er en god ting...

I løbet af eftermiddagen følte jeg mig lidt oppustet. Bukselinnningen strammede mere og mere, syntes da ellers ikke at jeg burde have lagt mig ud på så kort tid. En sagte rumlen hørtes i det fjerne.

Hen under aften brød uvejret løs.

Uden alt for mange das-detaljer kan jeg bare sige at et større lakrids indtag har fatale følger. For de mennesker i ens omgangskreds der har brug for at trække vejret en gang i mellem. For tro mig, mere end en gang i mellem har de overhovedet ikke lyst til at prøve på det - og så er det kun fordi de efterhåndnen er cyanidblå i ansigtet efter forgæves at prøve at holde mund og næse lukkede så længe som muligt.

Må have efterladt et CO2 fodspor på niveau med en hel flottille Boing jets.
Bliver nok nødt til at gå hele vejen til Lapland om fjorten dage for at betale tilbage til naturen.

Så for mine medmenneskers skyld tror jeg hellere at jeg må holde mig til salt-agurker i fremtiden.

Selv om det kunne være fristende at bruge lakridsen som et hemmeligt våben der ville efterlade besvimede løbere i mit kølvand, er det nok ikke en acceptabel måde at vinde på......





16 kommentarer:

  1. Hahahah, tak for et rigtig godt grin :-) Jeg ved jo, at det der med salt-/sukker-balancen er meget vigtigt ved den slags kraftpræstationer (og heldigvis kan Gemalen godt inhalere sportsdrikke, når han kører langt), men det her er godt nok den sjoveste historie om problematikken, jeg nogensinde har læst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kom nu også selv til at fnise (og ja, også med "n"...) og lærer så lidt af det!

      Slet
  2. Hej Kirsten

    Wow - to indlæg på ligeså mange dage! Du er da helt vild - nu tør jeg da hverken røre saltagurker eller lakrids. (Slet ikke lakrids!).

    Dejligt at have dig tilbage ved tasterne! :-)

    Hilsen
    Peter

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Peter, når der går hul på bylden så kommer det jo som skidt fra en spædekalv!
      Du kan altså roligt tage saltagurkerne, det var ikke dem der var skyld i hele misæren, salmiak lakridsen derimod - achtung!!

      Slet
    2. Jeg kunne aldrig drømme om at tage saltagurkerne uanset om de så kunne skære en time af min maratontid! :D

      Slet
  3. Hihihi, det lyder grumt. Men ikke anbefalelsesværdigt. Tak fordi DU testede. ;-) Jeg kom til at tænke på de der salttabletter, som ultraløberne bruger. Måske var det brugbart? Og mere skånsomt for dine omgivelser? ;-) Masser af held og lykke! Og skide godt løbet med alle de km du har fået i benene. Du er bare en tuff cookie! :-)))
    Knus :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Salttabletter bruges af ultraløberen - og det er jeg jo ikke. Har det lidt sådan at jeg tror at på mit niveau skulle det meste nok kunne klares med almindelige remedier.... Salt agurker feks ;-)
      Når vi så flytter til Israel i august må jeg nok til at undersøge salttabletterne, for der er klimaet jo helt anderledes - og jeg har forskellige planer om nogen længere distancer næste forår. Jeg håber meget at finde en god løbeklub så jeg kan få selskab, lære nye mennesker at kende samt høste af deres erfaringer.
      Knus og tak!

      Slet
  4. Ha ha... Den historie minder mig lidt om en af pædagogernes forfærdelse efter at have serveret ananas og melon til formiddagsfrugt i den yngstes vuggestue (for maaaange år siden).... De havde ikke lavet andet resten af dagen end at skifte bleer på de stakkels småbørn :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder heller ikke for delikat ;-)

      Slet
  5. Som bonus-info vil jeg tilføje at lakrids-kaffe kombination gør det endnu værre! (Ja, den har JEG testet :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for info - det kan jeg godt forestille mig!

      Slet
  6. Godt at have dig tilbage, altid humor og selv ironi :-)
    og, hænger da på, har været forbi og banke på, men der var ingen hjemme...;-)
    Masser knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak du kære!
      Dette var alstå en af de ting vi ikke gennemgik i vores træningsforløb ;-)
      Håber alt ok hos dig - nu må vi sanrt have en opdatering.
      Knus til dig og dine :-)

      Slet
  7. Hvad med chokolade?
    Det skulle virke stoppende.
    Måske lakridschokolade for at afbalancere?

    SvarSlet
  8. Der er jo det med noget der er sødt, i forvejen kan jeg godt få kvalme hen imod slutningen af de lange løb. Og tror det ville blive meget akut hvis jeg proppede chokolade i hovedet.
    Nutella-madder er faktisk det bedste og hvis de kombineres med salt agurker, så er vi nok ved at være på plads.
    Jeg vil nok uhæmmet medbringe egen forplejning....

    SvarSlet
  9. En æske sukkerfrie gajoler kan få gang i selv den største forstoppelse - det er allemandsviden ;)

    Jeg ELSKER også lakrids, og har også fået for meget af det finske engang. Deres saltlakrids er bare GOD. Jeg kværnede en hel æske (400 gram) panda-seksløbere på en eftermiddag, og den slags straffes også :D

    Og der er visse typer sukkerfri lakrids, som jeg helt skal undgå, men bortset fra dem, så kværner jeg stadig salt - og salmiaklakrids så tit som muligt :)

    SvarSlet