mandag den 19. september 2011

Domino

Intet nyt er jo godt nyt.
Så stilheden herinde er såmænd bare et bevis på at tingene fungerer.
Nogen gange er det dejligt at der ikke sker så meget. Efter at have været skruet ind i et skema der fordømte alt godt i denne verden fordi jeg skulle løbe marathon, er det rart at slippe tøjlerne lidt igen. At jeg så har haft snabelen nede i vintønden og fingrene i chipsposen i alt for udbredt stil er noget helt helt andet. Men nu er det også slut......som man altid siger......og sjældent gør noget ved det......men det er det altså.....sagde hun!

I mellemtiden har vi fået et nyt familiemedlem: Domino.
Det er ikke et spil og ej heller en småkage, men en kanin. Konsulen er indædt modstander af alt hvad der hedder kæledyr, han er ikke vokset op med dem og mener at de kun sviner, maner til afhængighed og giver dårlig lugt. Samt store dyrlæge regninger. Det har været helt umuligt at ændre hans synspunkt og vi har sådan set opgivet at få noget andet end fluer og edderkopper som husdyr.
Vores Mellemdatter er et meget følsomt væsen der længe har ønsket sig et dyr der kunne være hendes, nogen at kæle for, noget der helt hendes eget. Efter mange samtaler, tårer (barnets) og betragtninger omkring hendes behov for at få et ansvar for noget levende (vores), lovede Konsulen at hvis hun fik et bestemt karaktergennemsnit i skolen, så kunne han gå med til en kanin. Der skulle bo udenfor. Eller under garagen. Helst ude i skoven. Og aldrig fise rundt i huset. Og aldrig lugte. Eller i det hele taget egentlig være her.
Inden sommerferien kom barnet så hjem med en karakterbog hvor der manglede 0.1 point. Og den ellers så karakterfaste Konsul blev blød om hjertet og gav tilladelse til indkøb af et stk. kanin.

Selv om han bagefter sad og kiggede undrende ud i rummet mens han gentog med rystende stemme: "jeg kan ikke tro at jeg lige har sagt ja til at få en kanin inden for dørene..."

Da der lige skulle overståes en sommerferie med ophold i Danmark, blev dyret så indkøbt i lørdags. Konsulen havde fået lange fordrag om hvordan sådan nogen kaniner skal have det, med alle de nødvendige facts studeret på internettet samt live information fra veninder der har kaniner - serveret af et Mellembarn der er lige så karakterfast som faderen. Og ikke var indstillet på et udekanin. To stormagter der var oppe mod hinanden.

Domino bor nu i barnets værelse.

Da Konsulen var kommet sig over det første chok der blev udløst af burets størrelse (det er altså også ret stort), kiggede han lidt på kræet. Og måtte indrømme at han er ret nuttet, ham Domino.
En lille sort kanin på 4 måneder med grå hår under poterne. Der laver gymnastiske øvelser hele natten så huset ryster. Og drikker med lyd som en ægte ølsut fra det mørkeste København.
Heldigvis sover Konsulen tungt og godt om natten......

5 kommentarer:

  1. Jeg råber hurra og klapper i hænderne. Blev så glad over at læse, at jeres datter har fået lov til at få et kæledyr. Det er både vigtigt og godt. Naturligt. Og det lugter og larmer lidt, ja. Men måske kommer konsulen på andre tanker, når han ser glæden hos din datter? ;)

    Ha' en fin dag deroppe nordpå. Her skinner solen og det er en pragtfuld efterårsdag!

    Knus.

    SvarSlet
  2. Ha ha, ja min datter har lige fået to ørkenrotter! Og min far, som ikke regner gnavere for egentlige dyr (!), lister sig minsandten til at snakke med dem, under dække af at gå på toilettet, ha ha. Så selv "gamle" mænd kan blive glad for små pelsede kræ ;o)

    SvarSlet
  3. Nååeer. Den er altså sød.
    Tillykke.

    SvarSlet
  4. Kæledyr gør børn glade. Men de samme børn husker ikke altid aftalerne. Da vi fik hunden, var der ingen grænser for, hvor langt og hvor tit hun skulle ud at gå. Virkeligheden har vist sig at være ganske anderledes.

    Domino ser aldeles skøn ud. Tillykke med ham.

    SvarSlet
  5. FLOT og dejligt at jeres mellempusling fik sin Domino på værelset. Man kan da ikke have en kanin UDENFOR i Finland.. I har jo minusgrader i 10 af årets måneder ;-)

    SvarSlet