onsdag den 16. februar 2011

Tilbage i hverdagen

Så er jeg vist tilbage igen. Efter en begivenhedsrig uge som jeg ikke skal trætte jer med for mange detaljer omkring. For så spændende er et finsk hospital og deres underjordiske gange heller ikke. Man går rundt og leder efter et sted at købe noget spiseligt og kommer til at tænke på hvordan i alverden man som dansker er endt med at gå rundt som en anden mulvarp i den finske undergrund - hvordan ting rundt omkring fungerer og eksisterer uanset om man er der eller ej......Lige til at blive tummelumsk i hovedet af.

billede er lånt her http://countdownto30.wordpress.com/tag/italy/

Nå, Mellembarnet blev opereret onsdag uden problemer og blev udskrevet fra hospitalet fredag. Og lørdag fik hun så sandelig et galdestensanfald og jeg måtte i panik køre hende tilbage til hospitalet hvor hun blev indlagt igen. Det var lidt af en traumatisk oplevelse for os alle, specielt da Konsulen var i Vilna og de 2 børn måtte klare sig selv lørdag aften og hele søndagen. Men vi kom hjem søndag aften og alle overlevede. Nu håber vi at der ikke er flere sten tilbage i nogen galdegange - for galdeblæren er i hvertfald væk.

Jeg var hjemme mandag, Konsulen hjemme i går og i dag har hun det godt nok til at være alene (og naboerne er hjemme). Næste uge er der vinterferie og så skulle hun være klar til at komme i gang igen.


Oven i det hele var det lykkedes mig at bestille tid til osteopat i går tirsdag. Og jeg havde endda løbet 6 km mandag - mon der er håb forude....
Osteopat er noget ganske andet end fysioterapi - i hvertfald den jeg har fået indtil nu. 45 minutters grundig gennemarbejdning af ryg og ben, det kan godt være at min osteopat er en kvinde men hun har gode kræfter. Hun så med det samme at jeg er skæv i bækkenet sådan at den højre side er lidt mere fremme end den venstre og fandt alle de fastlåste punkter i ryggen. Jeg har tendens til at lude for meget forover med skuldrene og ikke trække vejret dybt nok ind helt ned i mellemgulvet. Og sagde at hun levende kunne se for sig hvordan jeg løber (jeg sagde jo at jeg ligner en der skal have rollator) - med et smil........
Men de gode nyheder er at hun absolut mener det kan rettes. Og tænk i dag har jeg for første gang i så lang tid jeg husker ikke ondt i lænden, er dog lidt øm i skulderpartiet efter hendes æltning. Hun synes ikke jeg skal lave for meget styrketræning lige i øjeblikket fordi hun mener at det egentlig giver mere spænding af muskler og sener der i den grad trænger til at afslappes fordi de er så (forkert) spændte. Jeg husker jævnligt at rette ryggen og trække vejret dybt - og så skal jeg ud og løbe.

Åh hvor jeg glæder mig, ud i den friske luft. Som er meget meget frisk i øjeblikket. Hos os ude i skoven er det konsekvent - 24 grader og bilen hoster slemt om morgenen når den skal starte. Det er en kuldebølge over os men den vil være god for min hud - efter at have været lukket inde i sundhedsvæsenet i næsten en uge ligner jeg en blanding af udskidt æblegrød og noget katten har slæbt ind!!

Energien ruller i årerne og det er en herlig følelse efter så lang en tid med nedsat humør. Og måske bliver jeg løber igen????

5 kommentarer:

  1. Godt at du er tilbage igen og datteren ligeså. Krydser fingre for, at alt er OK nu!

    Er du også skæv i bækkenet? Det blev jeg jo efter en skade (som du ved) og har gået til fysioterapeut i en god rum tid nu. Jeg er dog utrolig glad for min fys og de øvelser m.m., jeg har fået. Nu er jeg endelig på ret køl og jeg kan mærke stor forskel. Glæder mig til kommende løbeture selvfølgelig, men nyder faktisk også dansetræning, lidt styrketræning, vippebræt og meget snart svømning. Der kom lige en forkølelse i vejen, men ...

    Selvfølgelig bliver du løber igen. Det gør jeg også! Jubiii.

    Knus

    SvarSlet
  2. Dejligt at I fik overstået operationen, selvom det må have været noget af en forskrækkelse at skulle igennem et anfald efterfølgende. Forhåbentlig bliver der ikke mere.
    Dejligt at du får hjælp til at få rettet op på "dine skævheder" - det er jo rarest når man er smertefri, og spændinger kan sørme være slemme nok.
    Altså jeg vil jo mene du er løber allerede :-).
    Knus Gitte

    SvarSlet
  3. Og jeg som syntes det var koldt her på æblebakken.. Miiiiinus 24.
    Jeg var død på stedet. Godt at operation gik som det skulle, og ja - længe leve osteopater.
    Dit liv lyder lige så hektisk som mit, sjovt nok.
    Herligt!
    kh
    Kong Mor

    SvarSlet
  4. Det var godt at høre nyt fra dig. Så håber jeg, at det der galdestenshalløj er et overstået kapitel for Mellempigen, og at hun og I andre skånes for flere ture til hospital mv.
    Det lyder spændende med en osteopat. Jeg glæder mig til at høre videre med dine erfaringer. Og ikke mindst resultater. For selvfølgelig bliver du løber igen. Det er du også, selvom du ikke løber i øjeblikket. :-)
    Knus og god dag :-)

    SvarSlet
  5. Puha det lyder som lidt mere spænding end I rent faktisk behøver. Godt I kom hele igennem til sidst. også godt at børnene er så store, at de kan klare lidt tid alene. Når nu der ikke er en familie i nærheden til at bakke op og tage over.

    SvarSlet