torsdag den 5. august 2010

Sådan!

Der bliver varmere og varmere igen. Der er lovet mindst 30 grader i weekenden og den slags oplysninger bliver altid modtaget med blandede følelser. På den ene side er man jo et skarn hvis man ikke nyder en fantastisk varm dag i haven, på den anden side er der jo lige den lange løbtur i sådan et vejr.

Nå, men jeg kan jo ikke gøre noget ved det og kan så derfor lige så godt nyde det.

Jeg har løbet intervaller i dag for første gang med min Forerunner. Det var nu sjovt nok - og faktisk gav det lyst til mere. Og da jeg har fået en pistol i tindingen for at gennemføre 4 løbepas om ugen (hej Katrine...) så vil der jo blive fin lejlighed til at lave nogen af dem!

Der måtte lige overskrides endnu en grænse i dag. For da jeg var varmet op og kommet il det sted i skoven som er godt til intervaller, så tillod et par kvinder med børn sig at gå lige på min sti. Så var gode råd dyre, for det ville da være for pinligt at løbe speed og så langsomt og så igen og forbi dem og.... og......og......

En lille ekstra tænke-runde fik mig overbevist om at det er mit løb, jeg kender ikke de mennesker og skal ikke stå til regnskab for min adfærd og at jeg er nødt til at lære at abstrahere fra andre mennesker når jeg løber.

Så jeg overhalede dem frem og tilbage i en uendelighed. Der var en lille pige der sagde "moj" (hej på finsk) hver gang jeg løb forbi - i min intervalpine var det eneste jeg kunne frembringe et smil i stil med Jokeren (Jack Nickelson) i Batman. Heldigvis begyndte hun ikke at skrige, men hilste bare pænt igen.

I guder og gudessa'er, nu har jeg overskredet to personlige grænser i denne uge. Kan det mon være sundt for ens personlighed? Eller vil der være risiko for at jeg skal blive kæphøj?

Glad er jeg i hvert fald og føler at jeg kan løbe herfra og til evigheden. Men kan jo foreløbig starte med ½ marathon den 12. September. Og måske Midnatsløbet ugen før, den 4. September. Har bare ingen at løbe med og jeg er meget nervøs for at stille op alene til løb.

Åh hurrah, så kan jeg overskride endnu en grænse - der er ingen ende på herlighederne!!

Foreløbig skal vi lige have Hr. Konsulen gelejdet igennem en operation næste fredag, staklen har en sten i underkæbens spytkirtel - ja det kan man godt have lige som galdesten og nyresten. Og da han jo er en mand så kræver det en stærk kvinde med uanede mængder af mental støtte og forsikringer om overlevelse. Så der vil være al mulig grund til at løbe - hvad gør man ikke for at komme væk fra en syg ægtemand!

5 kommentarer:

  1. Uhadada, sikken masse grænser der flyttes, bare super. Altid en god fornemmelse:-)
    Det tegner godt for d. 12.september....:-)
    God weekend, og nyd varmen. god bedring til Hr. Konsulen;-)

    SvarSlet
  2. Sikke en masse at holde styr på. :-D Det værste er nok en mand på langs. Når han altså er sløj og skåret i und alles. ;-)
    Men du er i gang med intervaller!!!! Fantastisk. Det er jo djævlens værk, men ligesom alt andet ondt må det besejres.
    Her er det også varmt i dag lørdag. Temp. er på vej over 25 gr., og jeg SKAL jo ud i dag og i morgen. Ellers får jeg ikke løbet 4 gange i denne uge... Men jeg har cyklet til og fra arbejde = 45 km. Åh det var godt at få den leveret. :-D Bip bip - løbeskoene venter....
    Hvor er dit ½ mar? I Kbh? For der er jo Powerrade d. 12/9.
    God weekend til dig og god bedring til gemalen Konsulen.
    Knus Kat

    SvarSlet
  3. Gemalen bliver først skåret op på fredag den 13. Spændende hvad der sker når det både er fredag og den 13.......

    Flot med den cykeltur. Hvad gør du når du kommer svedig og klistret på arbejde? Det kunne være en god træning på de dage man ikke løber.....

    Jeg løber i Helsinki = Espoo Strandmarathon hvor der også er ½. Jeg har ikke turdet melde mig til endnu, jeg vil også gerne løbe Midnatsløbet ugen inden. Er frygtelig nervøs for at melde mig til....Hjælp!
    Knus Kirsten

    SvarSlet
  4. Når jeg kommer frem ret svedig og senere klistret, damper jeg lidt af, kaster noget koldt vand i ansigtet, holder håndleddene under koldt vand i lidt tid (det køler helt vildt), skifter t-shirt og prøver at se cool ud. Det sværeste er håret. Men med hårlak når man langt.
    Så jeg har accepteret, at det er ikke på cykeldage man ser smartest ud. Mascaraen bliver li'som blæst og svedt af, så den bliver fornyet.
    Men til gengæld er jeg morderlig tilfreds med mig selv, er i et uhyggeligt godt humør og tager bad, når jeg kommer hjem.
    Meld dig til. Det forpligter og holder dig på kurs mod målet. Det er en skræmmende fornemmelse, når man har trykket på betal, men det letter.
    Knus Katrine

    SvarSlet
  5. :-) :-D ;-) ;-D
    Det var så lige alle de smileys jeg glemte at få med i teksten. Er omgivet af tosser; tre 15-årige tøser, som ser live dvd med deres helte fra Cocio Hotel, som de var til koncert med. Lyden er øredøvende. Og den er sgu ikke fra tv'et...

    SvarSlet