onsdag den 9. januar 2013

Jeg regner sådan set med at kunne løbe mig fra det...

Noget af det jeg har brugt tid til at tænke over her ved årsskiftet, er hvorfor livet egentlig har føltes så tungt i løbet af efteråret. For sådan en som mig, der normalt er ret svær at slå varigt ud af kurs. Som en anden korkprop, plejer jeg at komme op til overfladen meget hurtigt.

Selvfølgelig har der helt konkret været grunde så som mørke, dårligt vejr, travlhed, viden om at månederne heroppe er talte osv. osv.
Uden ellers at komme ind på detaljer, har der så også været lidt med hedeture, almindelig irritabilitet og søvnløshed i de sidste uger, der formodentlig alle har noget med min lettere fremskridne alder at gøre. Den slags man bare er nødt til at acceptere vil komme på et eller andet tidspunkt, ja?

Alle de grunde er jo meget gode. Men der har ligesom manglet noget mere. Noget der har ligget et sted i baghovedet og blinket advarende. Om at noget helt andet havde ændret sig radikalt.

Så gik der pludselig et lys op for mig - en prås, for nu at holde liv i det pæne gamle danske sprog. Jamen for helvede, jeg har jo løbet meget mindre end jeg plejer. Højst 3 gange om ugen. Nogen gange også kun 2.

Og ikke særlig langt. Uden særlig variation - ligeud og op og ned, samme tempo.

Det har været en stor ændring og garanteret ikke gjort noget godt for mig - eller for mine omgivelser.

Ja jeg er afhængig af min træning. Ikke så meget for vægtens skyld, mere for mit velbefindende. Og for familiens velbefindende.
Photo

Og jeg har for lang tid siden besluttet at det der overgangsalder ikke skal behandles med nogen former for medicin. Ikke om jeg vil have det inden for mine kropsgrænser. Fornuftigt eller ej, velbegrundet eller ej, klogt eller ej, ligegyldigt! Nægter. Det må komme som det kommer.

Jeg har jo nemlig regnet med at kunne løbe mig fra det værste. Og resten må jeg så tage i stiv arm. Hvorfor? Fordi sådan føler jeg bare vil være det bedste for mig persoligt. Det giver jo også en enorm god grund til at fortsætte med at løbe til jeg kommer op i firserne....

Virker det så? Måske kun hvis man TPL (Tro På Lortet).
Og det gør jeg altså.

Jeg kan jo se at det har påvirket mig både fysisk og mentalt når jeg har løbet mindre. Fordi det har påvirket mig fysisk og mentalt at sætte ordentligt i gang igen. Det har med det samme gjort underværker, at jeg er begyndt at løbe regelmæssigt mindst 4 gange om ugen. Noget der gør ondt. Planlagt. På en lidt anderledes måde måske, fordi jeg lærte en del om mig selv i sidste sæson. Med planer for konkurrencer forude.

Jeg er blevet flink at være sammen med.

Selv om jeg stadig har søvnproblemer - bliver lysvågen i det øjeblik jeg slukker lyset og vågner utallige gange om natten - for bare at stirre ud i mørket og fundere over hvorfor det lige var nu jeg skulle vågne....

Men mon jeg også kan løbe mit fra det frygtelige symptom, der betyder at jeg ikke kan drikke alkohol? Som et lyn fra en klar himmel, vågnede jeg en morgen og kunne ikke holde ud at drikke vin. Altså nu begynder jeg normalt ikke min dag med en snaps og en flaske vin, vel? Men det jeg mener er, at ikke alene har jeg ikke lyst til nogen former for alkohol, det smager heller ikke godt. Og efter et halvt glas, er jeg parat til at blive lagt i seng. I Danmark så min familie måbende på mig da de kunne bære mit 3/4 fyldte glas ud efter middagen. Tragisk men ikke desto mindre sandt.
Min svigerinde påstod at hun har haft det samme og at det går væk på et tidspunkt. Jeg håber gevaldigt at hun har ret.

Ikke fordi det gør noget, jeg har det sjovt alligevel. Det er bare noget jeg (normalt) godt kan lide og syntes er hyggeligt - et glas vin giver ofte en middag det sidste pif. Jeg er sikker på at det også i hvertfald er sundt at få en pause og sit forbrug taget op til lidt revision.
Altid sundt at ændret nogen vaner - man skulle jo nødig køre fast i det samme - men kunne det så ikke være nogen andre vaner man ændrede som feks. antallet af rosenkål man spiser????

Men under alle omstændigheder, jo, jeg holder mig til planen med at løbe mig fra symptomerne på en overgang.





6 kommentarer:

  1. Ja, det ku' jeg jo sådan set ha' skrevet ... Altså bare ikke det der med løberiet, for det går godt nok trægt. På løbebånd max 1 gang om ugen. Men hedeture. Tjek. Søvnløshed. Tjek. Alkohol. Tjek. Kan i hvert fald ikke tåle det, hvilket folk fra nytårsaften sikkert vil kunne bekræfte ... Så jeg tror faktisk også, at jeg dropper det :) Og Tupac beskriver min livsfilosofi til punkt og prikke :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er naturligvis en trøst at man ike er den eneste. Men er det ikke uhyggeligt det der med alkohol? Som om man har haft et misbrugsproblem og pludselig har fået skrumpelever....
      Men ja, jeg har også bare droppet det og så kan det jo være at smagen kommer tilbage (please, please, please).
      Ville ellers gerne have set dig nytårsaften ;-)

      Slet
  2. Jeg kan helt klart mærke forskel på mit humør, om jeg får gået ture eller løbet eller om jeg bare er almindeligt aktiv i min hverdag. Det gør en forskel. Om det gør en forskel på overgangsalderen har jeg ikke lagt mærke til, jeg er så heller ikke så hårdt ramt. Det værste symptom er søvnproblemer, men det kan også vælte mig fysisk, hvis jeg ikke får en god nats søvn.
    Nu ved jeg godt, at du ikke vil have medicin, men gælder det også naturmedicin? Jeg blev anbefalet Melbrosia, og det hjalp faktisk på mit søvnproblem. Og jeg skal ikke have hormoner, det har jeg bestemt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg syntes heller ikke at jeg kan sige jeg er hårdt ramt, det har været sådan noget småtteri der hurtigt er gået væk. Det er nok mere det at konstatere at selv jeg bliver ramt - syntes ellers kun jeg er omkring de 18 år ;-)
      Og jeg tror virkelig at alle mennesker vil komme i bedre humør af at gp ud i den friske luft uanset alder - det har du ret i.
      Jo naturmedicin er jeg med på og har også overvejet at få noget for søvnløsheden. Det er blevet bedre i de sidste nætter så måske kan jeg slippe, men det er nok en god ide at have noget - nogen gange er det nok at vide at der er en mulighed i skuffen. Jeg vil prøve at se om jeg kan få Melbrosia heroppe.

      Slet
  3. Løb er afhængighedsskabende for mange - men det er jo ikke det værste at blive afhængig af vel? Kun når man er skadet og bliver en pestilens for sine omgivelser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er den bedste afhængihed man kan have! Og selvfølgelig bliver man helt utålelig når man få en kold tyrker og pludselig er strandet derhjemme. Puha, men det er folk på diæt og cigaret afvænning vist også.

      Slet