tirsdag den 7. februar 2012

Arktisk Safari

For nu at få slået vinteren fast med syvtommersøm, vil jeg i morgen Onsdag sætte mig ind i et rutefly til Ivalo. Og nej, jeg skal ikke besøge prinsesse Josephine (eller er det med f?) som jo hedder Ivalo til mellemnavn.
Næh, Konsulen og jeg tager til den nordligste lufthavn i Finland - som altså ligger i Lapland helt der oppe hvor Finland møder Sverige, Norge og Rusland. Og vi skal overnatte en nat på Hotel Ivalo. Som er det eneste sted man kan overnatte i den lille by med 4000 indbyggere. Ikke sikkert at man skal lade sig narre af ordet hotel - men det er vi lidt ligeglade med. Bare vi kan få lov at sove indendørs så er det ligemeget med komforten. Den får vi alligevel ikke ret meget af de næste dage.....


<>Map of Ivalo

Torsdag morgen vil vi nemlig sætte os på en snescooter sammen med nogen andre håbefulde mennesker og så kører vi i samlet geled mod Norge - faktisk i retning af skråt op om man så må sige...... For det er ruten hvor man følger frosne flodlejer mod Kirkenes - som til min overraskelse faktisk ligger næsten på grænsen mellem Norge og Rusland. Når vi har kørt ca 170 km over søen, skal vi overnatte hos nogen Samere i en hytte hvor vi vil kunne få varmen i en sauna. Og sikkert spise noget laks stegt over åben ild. Fredag kører vi ind over grænsen til Norge og kigger ud over Barents Havet og Kirkenes, for så at køre tilbage til Samerne til endnu en overnatning. Lørdag går vejen tilbage til Ivalo og et fly der sætter os af i Helsinki kl 21 om aftenen. Efter at have været så højt mod nord at det er lige før vi falder ud over kanten. Og forhåbentlig have set Nordlys.

Ret vildt. Og noget rigtig første-gang-vi-prøver-at-få-rystet røven-i-mange-timer-kørsel på snescootere. I en hulens masse frostgrader. Heldigvis får man alt udstyret til låns af arrangøren af turen.

Og ret vildt specielt fordi vi for første gang efterlader børnene alene hjemme under egen regering. Med nogen naboer/venner som holder øje på afstand med at alt går ordentligt til.

Ved næsten ikke hvad der stresser mig mest. At køre på snescooter med Konsulen i flere dage ud i det rene ingenting eller at lade børnene være alene hjemme.

For første gang. Hjælp, er det sådan det føles når de flytter hjemmefra? For så vil jeg ikke være hjemme når det sker!

5 kommentarer:

  1. Wow, jeg vil med - uden børn! Rigtig god fornøjelse :o)

    SvarSlet
  2. Det lyder vildt spændende - og koooooooldt. :-)

    SvarSlet
  3. Det lyder vildt eventyrligt og opdagelselsesrejsende-agtigt. Det med når ynglen skal flytte hjemmefra, eller tiden sig nærmer; jeg tror faktisk, at det kommer lidt af sig selv. I takt med at de bliver voksne, har deres eget regelsæt, som ikke nødvendigvis matcher resten af familiens, vil der komme pletvise øjeblikke af erkendelse, hvor man godt kan se fidusen i, at det unge menneske flytter i egen bolig.
    Også selvom hende her vil græde snot, når det sker. Uanset hvad.
    Knus til dig

    SvarSlet
  4. Det lyder vildt sjovt - især det med børnene alene hjemme (nej, pjat :-)). Håber du fortæller om turen, og viser billeder.

    SvarSlet
  5. WOW, det må have været en oplevelse!! Lyder det lunt her bag skærmen... thø hø. ;) Wow, hvor spændende.

    SvarSlet